Hvad er egentlig en løgn? Bare sandheden på maskerade. – Lord Byron
Hvor ville alting være nemmere hvis alles
næser voksede når de løj.
Dengang jeg var 13 år, var jeg i Odense til et
cykelløb. Jeg var få meter fra målstregen, hvor folk heppede på mig. Lige
pludselig kunne jeg mærke, at jeg mistede balancen og jeg styrtede. Jeg vågnede
op på hospitalet, hvor lægen sagde til mig at jeg havde fået glassplinter i
øjet, men at det sagtens kunne reddes. Det stod klart for mig, da de stod klar til
at lave en protese til mig - et glasøje - at mit øje ikke ville kunne reddes.
Lægen havde løjet for mig og mine forældre havde bakket lægen op omkring, at
det sagtens ville kunne reddes. Jeg har siden været mistroisk over for andre
mennesker, fordi jeg følte mig meget svigtet, da jeg havde stolet på de mennesker,
der var tættest på mig. Det havde været meget lettere, hvis jeg havde kunne se
lægens næse vokse som Pinocchios.
Vi kender allesammen om historien Pinocchio.
Pinocchio er en dukke som er lavet af træ, som har den specielle egenskab at
hans næse vokser, når han lyver. Det gør det lettere for folk at kunne se, når
han ikke fortæller sandheden. Hans næse bliver længere, jo grovere løgnen er. I
filmen bruger hans venner hans næse som en bro. Hans venner tvinger ham til at
lyve for at kunne kommer over til et andet sted. Hensigten i hans løgn var at
hjælpe sine venner til at kunne komme over på den anden side. Vi som mennesker
lyver til daglig over for andre for at hjælpe os selv.
Hvide løgne er de løgne, der bliver brugt til
dagligt og vi bruger dem til ikke at såre folk. Jeg vil komme med nogle
eksempler på de hvide løgne vi bruger i hverdagen. ”Har du husket at børste
tænder? Jaja..” ”Nu ligger du ikke i sengen på instagram, vel? Nej nej mor..”
Vi bruger de hvide løgne til at gøre vores forældre stolte og man slipper for
at gå ud og børste sine tænder, så man kan sige at man slår to fluer med et
smæk. Hvis jeg lyver hver aften sker der til sidst det, at mine tænder falder
ud. Der sker også metaforisk, hvis ens løgne går fra hvide løgne til grove
løgne.
De grove løgne er de løgne, hvor man sårer en
anden person. Man bliver ofte uvenner med personen og skader deres rygte. Grove
løgne kan ændre ens liv, såsom utroskab, fravær osv. Vi lyver tit for at få bedre
samvittighed og for at få andre til at tro, vi er bedre end hvad vi egenligt
er. Vi lyver rigtig tit for at kunne dække over en historie, som eksempelvis Lars
Løkkes bilagssag, hvor han rejste til Rio med sin datter på første klasse og
derefter opdagede GGGI, at hans datter også havde fået en flybillet købt for
fondens penge. Lars Løkke sagde, at det var en misforståelse. Politikere får
tit at vide at de lyver, fordi de har et ry for at lyve og at de ikke altid har
deres ting iorden, men de vil gerne have at det fremstår sådan. Det er fordi
der mange, der ser op til politikerne.
Hvis vi kigger på Martin A. Hansens roman fra
1950 ”Løgneren”, ser vi samme tendens som politikerne. Der er mange beboere på
Sandø, der ser op til hovedpersonen. Han er en meget højt respekteret, fordi
han er skolelærer og degn, så derfor føler han et pres til at leve et moralsk liv,
hvor han skal være et forbillede for de yngre på øen. Løgn har eksisteret længe og derfor er ”Løgneren”
stadig aktuel, fordi den vil eksistere til evig tid. Vi kan alle identificere
os med hovedpersonen, da vi tit, i vores hverdag, lyver for at undgå et pres
fra omverdenen. Hvis vi kigger på serien ”Lie to Me” (2009-2011), hvor hovedpersonen
afslører løgne for politiet. Han kan se om andre mennesker lyver på grund af de
mikrobevægelser de laver i ansigtet. Serien er blevet populær, fordi vi godt
kunne tænke os at afsløre løgne som hovedpersonen. Mennesket elsker sandheden
og ærligheden.
Den store den danske encyklopædi definerer det
at være uærlig som: at tale usandt eller
at være uoprigtig; at snyde eller at vildlede nogen. Selvom der er en masse
gode grunde til at lyve, er der
alligevel en masse konsekvenser. Derfor byder min samvitighed mig at tilstå
noget for jer, mine læsere. Jeg vil fortælle jer, at historien i starten var
løgn fra ende til anden. Jeg løj for jer, fordi at jeg gerne ville fange jeres
opmærksomhed og for at få medlidenhed, så du ville lytte til min historie. Dette
eksempel viser at vi altid skal forholde os kritisk til det vi bliver
præsenteret for. Eksempelvis hvad man viser på de sociale medier i forhold til
virkeligheden. Man kan også se på billedmanipulation at modellerne ikke ser så
fejlfrie ud i virkeligheden, som billederne viser. Jeg tror hvertfald ikke at
man ville kunne stoppe løgne, da det har eksisteret i så mange år og jeg tror
det vil være eviggyldigt. Det vigtigste er nok mere hvordan man takler en løgn.
Det kan man gøre ved at sige til ”løgneren” om det nu er rigtigt det de siger.
Nu skal I huske at menneskers næser ikke
vokser når de lyver, så derfor; vær på vagt.
